Jeg har ikke set nogen af kampene ved den just overståede VM i Qatar, så hvordan den spilmæssige kvalitet har været ved jeg ikke. Men det er sådan set heller ikke væsentligt i det store, universelle perspektiv. Det som til gengæld er mere interessant er, at den globale verdensorden gennem flere år har befundet sig i en forandringsproces, forandringer, som nu også lader sig beskue via fodboldens verden.

Grundlæggende værdier og normer er under opbrud, som fx menneskerettigheder, ytringsfrihed og demokrati, noget vi i Vesten tager for givet. Disse normer, værdier, tillægges så stor betydning, at vi arbejder for de udbredes over alt på den ganske klode.

Derfor er det heller ikke så overraskende, at VM i Qatar har været genstand for voldsom kritik på en række af områder, som værende det mest skandaløse VM i verdenshistorien. Men, globalt set, hvor massiv eller omfattende har kritikken så været?

Klaus Wivel, redaktionschef på Weekendavisen, konstaterer i en kommentar i Weekendavisen den 20. december, »at skandaløs opfattedes turneringen kun i vores del af verden. Ingen har talt om at boykotte begivenheden uden for Europa.

Klaus Wivel skriver videre: »Fodbold trives storartet i de mudrede vande, et VM i Qatar blev. De verdensstjerner, som uimodsagt lod sig bruge som det lille lands propagandasymboler, strålede som aldrig før. I finalen gav de os alt. Sportswashing? I overdådig grad.

          Moralen er også, at den, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles. Og Qatar fik det sidste trut. Perspektivet er globalpolitisk: Tysklands vicekansler, De Grønnes Robert Habeck, har måttet bukke dybt for Qatars handelsminister, så han midt under VM kunne få det lille land til at sende flydende gas til den energihungrende nation. Nu trues Belgien på sine forsyninger, hvis ikke Bruxelles holder inde med at beskylde Qatar for at have bestukket EU-politikere til at tale pænt om VM-landet.

          De europæiske idealer er ikke længere gratis. Ikke kun Rusland forstår at bruge sin energipolitik som et våben. Men Europa har selv ladet os trælbinde af disse lande, og førende europæiske politikere har villigt ladet sig korrumpere.«

Når FIFA-præsident Gianni Infantinos hævder, at kritikken mod VM i Qatar måske i virkeligheden handler om, »at den vestlige verden lider af kolonialistiske fantomsmerter«, så er der måske mere om det end vi har lyst til at erkende? Ikke at det er hele forklaringen, – langt hen ad vejen handler det også om magt, evnen til at påvirke, insisteren på at leve på egne præmisser uden nødvendigvis at tage hensyn til andre, eller ved at udnytte/undertrykke andre.

Vesten er reelt udfordret på sine værdier. De europæiske værdier har en pris, som vi er pligtige at betale til og kæmpe for, hvis vi vil opretholde den levevis, den frihed, vi tager for givet.

I den vestlige verden, os i Danmark inklusive, lever vi for majoritetens vedkomne uden egentlig interesse for og forståelse af de forandringer, der sker i verdenssamfundet. Vi er så optaget af det forbigående, at forbruge, at vi mister forståelsen af, hvad vores samfund er bygget op på – og hvad det kræver af os for at kunne bevare det.

VM-2022 er en påmindelse om det uundgåelige: Den som glemmer fortiden er dømt til at gentage den, den som ignorerer erfaringerne fra fortidens lærdom er dømt til at leve i blinde og på andres godtbefindende.