Zionismens ophavsmænd

Når talen falder på zionismen og jødernes tilbagevenden til Palæstina er Theodor Herzl den person, som omtales som ophavsmanden til den jødiske nationale selvstændighedsbevægelse og det ideologiske grundlag for zionismen. Hvad der sjældent nævnes eller får opmærksomhed, er den betydning, som kristne zionister har haft i den spæde begyndelse.

Den zionistiske selvstændighedsbevægelse blev formelt grundlagt i 1897. Blandt jøderne var der ikke den store interesse for en tilbagevenden på dette tidspunkt. Europas ortodokse jøder opfattede zionismen som gudsbespottelse. De første jødiske landsbyer i Palæstina blev grundlagt i 1880’erne af bevægelsen Hovevei Zion ‘Zions Elskere’. Af de ca. 3 mio. jøder, som 1882-1914 udvandrede fra Rusland på flugt bl.a. fra antisemitisme, rejste mindre end 30.000 til Palæstina, og heraf bosatte kun ca. 3.000 sig i landet.

Den politiske zionisme forblev ikke én samlet bevægelse. Efter afslutningen af Første Verdenskrig udviklede der sig forskellige retninger, hvoraf nogle talte for en fælles arabisk-jødisk løsning i modsætning til andre der arbejdede for en kolonisering af Palæstina og en efterfølgende oprettelse af en jødisk stat i Palæstina. En gruppe med en mere militant kurs ville have et opgør med opdelingen af de britiske mandatområder, som var besluttet i 1921. Gruppen krævede et udelt Palæstina, som også skulle omfatte den del af mandatområdet, som gik under navnet Transjordanien.

Den kristne zionisme

Det var imidlertid ikke kun blandt jøder zionismen havde tilhængere. I kristne kredse var der også fremvokset tanker om jødernes tilbagevenden til Palæstina. Et overset kapitel om zionismen og jøders tilbagevenden til Palæstina er en af de første kristne zionister, den amerikanske prædikant Charles Taze Russell.

Den amerikanske skribent, researcher og journalist, Whitney Webb, skrev i 2019 en omfattende artikel om den kristne zionisme i USA. Her beskriver hun, hvordan kristne zionister banede vejen for Theodor Herzl og her fremhæver prædikanten Charles Taze Russell.

Whitney Webb skriver, at Charles Taze Russell to årtier før grundlæggelsen af den politisk zionisme, havde prædiket for både kristne og jøder i USA og andre lande, om behovet for jødisk masseindvandring til Palæstina.

Charles Taze Russell mente, på baggrund af hans fortolkning af bibelske profetier, at Palæstina udelukkende tilhørte den jødiske race, at tiden var kommet, hvor Gud kalder jøderne tilbage til deres land, samt at de skal være centrum for jordisk lederskab under Guds rige. Tidligt i Russells missionsarbejde havde han tilkendegivet en forhåbning om, at jøderne ville strømme til Palæstina og danne deres egen nation inden år 1910.

I 1891 skrev Charles Taze Russell et brev et velhavende medlem af Rothschild-bankfamilien, Edmond de Rothschild, samt Maurice von Hirsch, en velhavende tysk finansmand, om sin plan for den jødiske bosættelse af Palæstina. Russell beskrev sin plan således:

“My suggestion is that the wealthy Hebrews purchase from Turkey, at a fair valuation, all of her property interest in these lands: i.e., all of the Government lands (lands not held by private owners), under the provision that Syria and Palestine shall be constituted a free state.”

Den samme plan dukker op igen et par år senere i Theodor Herzl’s bog The Jewish State, som blev udgivet i 1896.

Kort før sin død i 1916 brugte Charles Taze Russell den jødiske presse til at understrege, at 1914 profetisk markerede den tid, hvor ikke-jødiske nationer ikke længere havde jordisk autoritet; han sagde, at alle jøder fra den tid af havde tilladelse til og vejledt af Gud, til at samles i Palæstina og frimodigt gøre krav på og genvinde landet for sig selv.

Den amerikanske konservative politiske aktivist David Horowitz, udgav i 1986 bogen »PASTOR CHARLES TAZE RUSSELL – An Early American Christian Zionist«. Heri beskriver han den betydning for zionismen, som Charles Taze Russell har haft.

I forordet til bogen skrev daværende israelske ambassadør til FN og senere premierminister, Benjamin Netanyahu: “David Horowitz sets the record straight about the beliefs and achievements of Charles Taze Russell. A recognition of Pastor Russell’s important role as an early American Christian advocate of Zionism is long overdue. Mr. Horowitz has performed an admirable service in restoring to public knowledge the story of this important Christian Zionist.”

For Charles Taze Russell var jødernes oprettelse af en jødisk stat er rent religiøst begrundet anliggende. Noget af det som påkaldte sig særskilt opmærksomhed på Russell budskab var, at han til forskel fra andre kristne, ikke krævede eller var fortaler for, at jøderne skulle omvendes til kristendommen – tvæt imod.

Til forskel for Russell var Herzl’s begrundelse for oprettelsen af en jødisk stat, at det var en nødvendighed, hvis jøderne skulle “opnå accept i verden, hvis de er én nation og ét folk, og at løsningen på antisemitismen er oprettelsen af en jødisk stat. Han anså det jødiske spørgsmål for internationalt og mente, at det skulle afklares internationalt. Han foreslog forskellige former for en jødisk stat, og han forestilledes sig, at den skulle være en moderne stat baseret på oplysningstidens europæiske idealer og ikke en religiøs stat.”

Der er tale om to grundlæggende forskellige motiver til staten Israels oprettelse, en verdslig og en religiøs. De interesser der den gang blev kilde til handling, lever stadig i en symbiose, hvor målet er Israels fortsatte eksistens. Hvor holdbart dette er på længere sigt, kan kun tiden vise. Blanding af religiøse og politiske interesser er sjældent den bedste cocktail.

Referencer:

Tags: