Nærværende tekst er baseret på egen research og et sammendrag skrevet ud fra nedenstående publikationer:

• Sholto Cross: The Watch Tower Movement in South Central Africa 1908-1945
• D.Phil. Thesis precented to The Board of the Faculty of Social Studies, Oxford University, October 1973

• Sholto Cross: Social History and Millennial Movements : the Watch Tower in South Central Africa
• Social Compass, Volume: 24 issue: 1, page(s): 83-95, Research Article, published. February 1, 1977

Jehovas Vidner er en af det tyvende århundredes mest succesfulde globale sekter, og en gren af denne sekt, Watch Tower-bevægelsen, var den mest udbredte bevægelse i det tropiske Afrika i kolonitiden, som i det store hele var uden for europæisk kontrol. Bevægelsen var fra første færd i 1908-1909 og frem til slutningen af 1970’erne hovedsageligt været kendetegnet ved at være en undergrundsbevægelse. Selv i perioden fra 1953 til 1963, da Watch Tower-bevægelsen blev officielt anerkendt og øjensynligt kom under kontrol af den europæiske del af Watch Tower Bible and Tract Society havde den en konfronterende og sammensværgende attitude mod stat og lokale myndigheder.

Til at belyse den succes som Watch Tower har haft vil følgende spørgs­mål søgt belyst: Hvem sluttede sig til bevægelsen, og hvordan kan man beskrive de sociale konsekven­ser af en medlemskab? Hvad determinerede de regionale perioder for dets gennemslagskraft?

I forsøget på at besvare disse spørgsmål vil jeg med afsæt i Sholto Cross’ tekster forsøge anlægge den syn­svinkel, at de sociale (millennial) tusindårs-bevægelser udtrykker de første tiltag mod en klassebevidsthed. Gennem en undersøgelse af forskellige forudsætninger for sociale split­telser, der gav bevægelsen vækstbetingelser, anfører Cross, at der er behov for at være opmærksom på en bredere historisk ud­vikling end den der er begrænset til den industrielle periode.

Den afrikanske Watch Tower-bevægelse er som studieobjekt et enestående eksempel på et fænomen, hvor sociologer og historikere har behov for at gå frem hånd i hånd.

Bevægelsens udvikling, i forhold til samfun­det

Det var på grundlag af en særdeles spirende kristen mission, der fulgte med Livingstone in i Central-Afrika, at Russell’s Studier i Skriften blev modificeret af Elliot Kamwana, en Tonga’i­aner fra nordlige Nyasaland (Mala­wi), til et budskab om den tusindårige frelse for afirkanerne ved hjælp af amerikanske negere fra undertrykkende hvide regimer.

I den første respons på Kamwana’s forkyndelse opstod en række Watch Tower-samfund, der især voksede frem i landsbyer inden for en radius af ca. 50 km fra Livings­tones missionens stationer. Disse konvertitter kom til at udgøre de første forkyndere, der bragte Watch Tower ideerne til arbejderom­råderne i Syd- og Nord-Rhodesia, og senere til Belgisk Congo.

Watch Tower-bevægelsens anden ekspansionsbølge skal ses i lyset af i lyset af de følger af Første Verdenskrig, der var i Øst- og Central-Afrika. Krigen kom bl.a. til at betyde, at der opstod et pludseligt og stort behov for råmaterialer og indkaldelse af arbejdskraft, samt en udvidelse af krigsområdet til fjerne og isolerede områder. Det be­virkede, at der skete en genopblussen af tidligere oprørskonflikter, bevægelser der var kendetegnet ved trolddomsudryddelse og hemmelige selskaber.

Watch Tower-bevægelsen var sammen med Kimnanguismen den mest velfor­mulerede og fremadskuende af de bevægelser, der fremstod i denne periode. Gæstearbejdere fra grænseområdet mellem Nord-Rhodesia og Tanganyika hørte om Watch Tower-bevægelsens ideer og lære i Syd-Rhodesia og vendte hjem, som profeter for at vække en millennium-opstand mod de lokale distriktsmyndig­heder.

Fra myndighedernes side forsøgte man forgæves i 1920’erne at under­trykke bevægelsen da det blev klart, at Watch Tower profeter havde tilpasset bevægelsens ritualer og lære til folkelige krav om udryddelse af trolddoms­kunst. En af disse profeter, Tomo Nyirenda druknede flere end 200, der var blevet anklaget for at være hekse eller troldmænd.

På den måde som bevægelsen havde bredt sig i arbejderområderne i det sydlige Central-Afrika vil det være overraskende om Watch Tower-bevægelsen ikke havde bidraget til mange af de strejker og industriprotester, der var i denne periode. For eksempel blev de arbejdere, der deltog i en millennium-revolte i 1941 ved Manono tinminen i Belgisk Congo, mobiliseret af en Watch Tower-profet. Der havde været flere lignende tilfælde i fjerne og isolerede arbejderkoncentrationer i det østlige Congo.

Watch Tower-bevægelsen havde et anseeligt omdømme, som en populistisk socialbe­vægelse, der var påvirket af Watch Tower Bible and Tract Society, men ikke kontrolleret af den.

De sociale konsekvenser

Cross beskriver, at de små landsbyer fungerede som selvstændige økonomi­ske enheder, med en høvding som leder og stærk stammekultur.

De omvandrende gæstearbejdere var med til at opretholde dette, at man følte sig bundet til sin stamme. Gæstearbejderne åbnede imidlertid også op for nye horisonter og blev en kilde til velstand for deres fællesskaber. Omvendt var der en række restriktioner, bl.a. medhensyn til bosættelse, beskatning og lave indkomster, som satte ind barrierer ind mellem dem og goderne.

Dette gav anledning til en stadig stærkere følelse af afsavn og ud­nyttelse, som blev forstærket af en stigende forskel mellem livet på landet og i byerne. Det betød at de omvandrende gæstearbejdere med tiden kom til at leve i forskellige verdener, den i byen og den på landet.

Opblomstringen af minedrift i Central-Afrika betød, at arbejdspladserne kom tættere på hjemmet. Ved regelmæssige besøg i forskellige arbejdscentre fik gæstearbejderne etableret et netværk af venner og landsmænd i de små byer, der voksede op omkring minerne. Under disse forhold var gæstearbejderne afskåret fra at organisere sig. Og det er antageligt i lyset af disse forhold, at man skal søge en af forklaringerne på den udbredelse som Watch Tower-bevægelsen fik. Mange af dem, der i begyndelsen sluttede sig til Watch Tower, var faglærte arbejdere og folk der kunne læse og skrive og bevægelsen udviklede sig på denne måde til en elite af troende.

Den tilslutning bevægelsen fik skyldtes delvis, at der var tale om en solidaritets- og protest-bevægelse mod den økonomiske udnyttelse. Be­vægelsen fungerede som et hjælpe­samfund, der udtrykte den nød og klage mange følte, ligesom den bidrog både ideologisk og organisatorisk til strejkerne i 1920’erne og 1930’erne.

Ved at Watch Tower-bevægelsen var uafhængig af missionsstationer og lokale administrationer, kunne den dække et behov for et tilhørsforhold hos de omvandrende gæstearbejdere, der fungerede både i byen og på landet. Samtidig forstærkede Watch Tower doktrinerne om ønsket om sociale og økonomiske rettigheder, ligesom det gav mulighed for at lære at læse og skrive.

Cross beskriver i forbindelse med den modstandsbevægelse som koloni­tiden skabte, at Watch Tower i hovedsagen slog igennem i de områder hvor høvdingene af den ene eller anden grund stod svagt i befolk­ningens øjne.

De fremadskuende ideer som Watch Tower forkyndte om håb for udfrielse var af en sådan art, at det førte til, at de almindelige autoriteter blev gjort til genstand for angreb, da Watch Tower-bevægelsen visioner virkede umiddel­bart synlige og samtidig repræsenterede det bestående.

Cross belyser de velfungerende politiske organisationer, der stod stærkt i befolkningens bevidsthed, samt forholdet mellem mis­sionærer og høvdinge, og den kilde til splid som Watch Tower profeterne blev når de kom ind imellem disse.

Forholdet mellem Watch Tower og Watch Tower Bible and Tract Society

Omskifteligheden og ændringerne i Watch To­wer‘s fore­nings­dan­nel­ser må ikke opfattes som et udtryk for at bevægelsen manglede et organi­satorisk grund­lag. Koloni-administratio­nerne var tilbøjelige til at se Watch To­wer som en enkelt be­vægelse, en afrikansk udløber af Watch Tower Bibel and Tract Society, som nok ikke havde kon­trol over den, men som ikke desto mindre var dens an­svar.

Den første og mest centrale gruppe var gruppen af Nyasa-folk, der fulgte Elliot Kamwana, som grundlag­de Kamwana Society Church. Der var i hovedsagen tale om en udbry­dergruppe fra Livinstonia, der dels havde optaget Kam­wana’s version af Studier i Skrif­ten, som deres læresæt­ninger, dels var en profetisk bevægelse, der havde mistet sin egen­skab som kirke og som blev en religiøs sammenslutning af Nyasa gæste­arbejdere, som samledes i Kamwana’s navn.

Der blev gjort forsøg på at danne en lands­dækkende Watch Tower-be­vægelse, der også kom til at tælle et antal ikke-Nyasa-folk, i hvad der kom til at blive en tidlig udvikling af en pan-afrikansk sammen­slutning. Højde­punktet blev nået i årene 1934-1935, da man prøvede at skabe et egentligt af­delingskontor, der forbandt de forskellige grupper, der var spredt ud over bycentre­ne i det sydlige Centralafrika.

De folk der havde været involveret i denne brede organi­sering kan meget vel være blevet assi­steret af Watch Tower Bibel and Tract Society i Cape Town, som de havde korrespondance med og fra hvem de modtog litteratur, uden dog at handle som deres under­lagte agenter. Da repræsentanter fra Watch Tower Bibel and Tract Society forsøgte at få kon­trol over Watch Tower-bevægelsen, var det kun meget få der var parate til dette. De så Watch Tower som en uafhængig afrikansk organi­sation, der havde Kam­wana, som deres profet og grundlægger. For dem var Watch Tower en afrikansk kirke.

Det var først i begyndelsen af 1950’erne, at Watch Tower Bibel and Tract Society begyndte at få en betyde­lig tilgang af medlemmer i Nyasaland (Ma­lawi) og Rhode­sia-landene. I denne periode blev navnet Watch Tower anvendt af både medlemmerne af Watch Tower Bibel and Tract Soci­ety og den uafhængige afrikanske Watch Tower-bevægelse.

En anden gruppe af Watch Tower-ledere var sammensat af profeter og evangeli­ster, der nok var sammen­sluttet med bylederne, men som blev sektledere i landsbyer frem for at indgå en i bredere organi­sering.

De fleste af disse lokale profeter havde an­taget Watch Tower-læresæt­ningerne og tilpasset dem til de lokale forhold i deres eget område. Dem, som lettest kan skelnes fra de øvrige var de Watch Tower profeter, som til­passede sig Watch Tower‘s organi­sering og ideologi for at møde de folkelige krav om udryd­delse af trolddoms­kunst.

Selvom Watch Tower ikke var en sammenhængende be­vægelse, så havde den dog skelettet til en organisa­tions­struktur og en cen­tral kerne af ideer, som tillod til­hængerne af de mange variationer og grup­peringer, at føle at de var en del af en større be­vægelse. Denne egenskab giver en mulig forklaring på den smit­tende kvalitet ved Watch Tower, som har været alminde­ligt be­mærket. Den havde relevans for en stor brede af befolk­ningen som følte af de havde berettiget grund til klage og som satte dem i stand til at formulere deres protest imod bestemte for­hold ved deres undertrykkelse, samtidig med at den fik dem til at føle sig som en del at større sam­fund.

De mest klare tilfælde af Watch Tower‘s poli­tiske aktivi­teter – specielt millennium-oprørerne, som den inspirerede – blev anført af lokale mænd, som havde ef­terfulgt den oprindelige profet og til­passet budskabet til de lokale klager, mens Watch Tower, som en bevægelse til udryddelse af trold­doms­kunst, gik over til at blive anført af fremmede pro­feter.

Trangen til at kunne læse og skrive i et overvejen­de analfabetisk samfund, kan ses ud fra to forhold: det kan på den ene side ses som et symbol på magt og betyder adgang til en ny verden, og på den anden side er det et praktisk middel til at avancere i sam­fundet. I Watch Tower-forkyndel­sen var et fremtrædende tema, at Bibelen var et middel til at kontrollere den materielle verden. I Guds ord til menne­skeheden – for den der kunne læse og udlægge det – lå kilden til den hvide mands over­herredømme og årsagen til undertrykkel­sen af den sorte mand, samt midlet til at ændre landets an­liggen­der.

Bibelen blev set som kilden til en skjult kraft. – Den blev ikke kun et middel til at kommu­nikere med Gud og en åben­baring af løftet om frelse for den sorte mand, men den kunne også bruges på en magisk måde, som en amulet mod det onde eller som et spådomsinstrument i udryddelsen af trolddoms­kunst. At kunne bruge Bibelen ville blive en kilde til auto­ritet, myndighed og anseelse.

Fra det tidspunkt hvor Joseph Booth uddelte litteratur fra Watch Tower Bibel and Tract Society til sine efter­følgere i Nyasaland, spredes en strøm af Bibler, blade og pamfletter ind i Rhodesia via hjemvendte gæstearbej­dere og gennem post. Fra 1949 havde Nord-Rhodesia forbudt i alt 62 publikationer i landet og Nyasaland 52; Belgisk Congo og Syd-Rho­desia forbød al litteratur.

Selvom dele af Bibelen var blevet oversat til flere lokale sprog i perioden fra 1901 til 1921, var de ikke i alle tilfælde frit til­gængelige, ej hel­ler billi­ge at købe. I modsætning hertil var publikationerne fra Watch Tower Bibel and Tract Society billigere og langt lettere at få adgang til. – Sam­tidig udtrykte de ideer der var fjendtligt indstil­lede over for stat og de eta­blerede missionsstatio­ner og kunne derfor betragtes, som en uafhængig kil­de til bi­belkundskab, som Gud havde gjort tilgænge­lig for afrikanerne.

Det er umuligt at fastslå omfanget af afrikanere der tilsluttede sig Watch Tower i det sydlige Cen­tral-Af­rika, da ikke alene alle tilgænge­lige kilder er upålide­lige, men også da bevægelse er meget fyl­dende og formel. Watch Tower var almindeligt ud­bredt i alle større be­folknings­områder, langs ar­bejdernes vandringsveje og i mange landom­råder. Det var også kun få mis­sionsstationer som ikke i en eller anden grad var blevet påvirket af be­vægelsen.

Det var en populær bevægelse, hvis ikke en folke­lig bevægelse, i den betydning at den genspej­lede de almindelige ønsker og klagerne over det afrikanske sam­fund. Ved at tilvejebringe det orga­nisatoriske grundlag for nye former for sammen­slut­ninger og et ideologisk sprog til at udtrykke det nye håb, bidrog den i retning af en ændring af de folkelige attituder.

Konklusion

I stedet for at forsøge at fastholde den afrikanske Watch Tower bevægelse til en teori om klassedannel­se, kan man forstå denne bevægelses totalitet mere beredvil­ligt ved at undersøge dens mange former af pluralisme og micro-sociale konflikter, der var i dele af den in­dustriali­serede zone af Central-Afrika.

Den har bidraget til opbygningen af grundla­get for det afrikan­ske massesam­fund, gennem etable­ringen af normative ideer, som blev hverdagsagtige og udviklingen af omfattende organiserede netværk mellem land og by.

Det er i denne historiske bevægelse mod et mas­sesamfund og en tendens til bevægelighed, som ansporede de samtidige regimer i deres træben efter den eksklusive støtte fra de store vælgerkredse, og deres hårde angreb på Watch Tower og nutidens Jeho­vas Vidner, som har arvet traditionen.